Livet i København

Jeg elsker København! København er smilets by. Her er altid liv og sjove mennesker. Her er der altid gang i gaderne. Det er ogsa en by der bliver ved med at udvikle sig.

Cyklernes by

København er en cykel-by. Som taxa chauffør har jeg hurtigt lært hvad det vil sige. Cyklerne kommer først og der er rigtigt mange af dem. Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at tage rundt i byen paa cykel. Meget nemmere end i bil.

Det er ikke altid nemt at møde andre mennesker i København, og det kan godt være svært at få venner. Danskerne er smilende og flinke, men det tager altid et stykke tid at komme til at lære dem at kende. De kan være lidt reserverede i sammenligning med den mere udadgående amerikanske kultur. Men når du først har mødt dine venner, er de der for livet.

En tur på cykel rundt i gaderne i København giver altid et godt humør. Med internationaleøjne er København en forholdsvis lille stor-by, alligevel er der altid et nyt kvarter, en gade som jeg endnu ikke har set. Lige fra små stræder gemt bag tårnene, eller kvarterer der står næsten helt som de gjorde dengang de blev bygget i 1600 tallet.

København i udvikling

Men København står ikke stille. Siden jeg var i København første gang for 20 år siden, har byen fortsat sin udvikling. Jeg har især en kærlighed til københavnernes sans for finurlige kunst installationer og åbne pladser med aktiviteter som kun findes i Køobenhavn. Vidste du for eksempel at på vej ud til Langelinje kan du hoppe i trampoliner? Lige der hvor andre byer bare ville have fortov, har man indsat små gade trampoliner.

Min favorit er at tage cyklen over alle de nye cykelbroer. Det er helt unikt at have cykelbroer der kun er til cykel og fodgængere, ingen bil.

Mad og restauranter

Det kan hurtigt blive dyrt at spise i København, men der er mange gratis fornøjelser, som for eksempel bare at sidde og slikke sol på græsset i Kongens Have, en smuk park i den indre by, eller tage en tur ind og besøge Folketinget og tage turen op i kongens elevator til tingets tårn. København har også mange fantastiske museumer og så er der de dejlige kanaler, hvor man kan sidde og slappe af og kigge paa turisterne der sejler kanal rundfart.